RSS Feeds på Notesnet.dk

Nu er alle løbende opdaterede informationer på Notesnet.dk tilgængelige via .

Hvad er RSS? Forkortelsen står for "Really Simple Syndikation" og er i praksis en meget nem måde at indsamle nyheder på. Populært sagt er det afløseren for tidligere tiders nyhedsgrupper, i hvert fald så længe, du ikke ønsker at opdatere information tilbage til kilden.

Og hvordan læser du så RSS feeds? Du kan enten benytte en "RSS læser", som er et program, du installerer på din PC. Nogle browsere, f.eks. Mozilla Firefox, har mulighed for at se, hvis en side bliver tilbudt som RSS feed, og vise et lille ikon nederst på skærmen til højre. Det har vi også implementeret, så du direkte i Mozilla kan klikke en side ind som RSS feed.

Notesnet.dk tilbyder en række RSS feeds, nogle åbne for alle og nogle lukkede for udvalgte brugere. Sidstnævnte kan du også læse automatisk fra din "RSS læser", blot skal du huske at angive et brugernavn og kodeord (fra din login til notesnet.dk). Du kan via formatet OPML (Outline Processor Markup Language) hente alle de RSS feeds, som du har adgang til fra Notesnet.dk. En OPML-fil/-url kan direkte importeres i de fleste RSS læsere.

Du finder RSS feeds rundt omkring på hjemmesiden. De feeds, som er åbne for alle vil altid blive vist (f.eks. under medlemmer), mens de feeds, som kræver brugeradgang kun vil blive vist, når du er logget ind på hjemmesiden - og du i øvrigt har adgang til de informationer, som de henter. For at lægge den enkelte RSS feed over i din RSS læser, så kan åbne linket fra siden og kopiere adressen (url'en) til din RSS læser. Bemærk, at hvis du opretter et link til en feed, som kræver login, så skal url'en ende med "?open&login" for at tvinge web serveren til at kræve login fra RSS læseren.

Oversigter over RSS feeds fra Notesnet.dk (i OPML):


Hvis du ønsker at benytte nogle af de feeds, der er begrænset med brugeradgang, så skal du angive dit login (fra browseren) i din RSS læser. Hvis din RSS læser ikke giver dig mulighed for at angive et brugernavn og kodeord, så kan du selv angive det som en del af url'en ved at indsætte det foran domænet i url'en. Hvis dit brugernavn er "domino" og dit kodeord er "bedste", så vil en url kunne se således ud:
    http://domino:bedste@rss.notesnet.dk/notesnet/ddrss.nsf/rss/technicalforum.rss?open&login

Vi tilbyder RSS i version 2.0 og OPML i version 1.0.

Denne RSS løsning benytter produktet D-D RSS Provider fra Dalsgaard Data A/S.

Hvis du har kommentarer eller spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte: .
Notesnet.dk - Rustenborgvej 7a - 2800 Kgs. Lyngby - info at notesnet.dk