Visitkort
Dalsgaard Data A/S logo Dalsgaard Data A/S
John Dalsgaard
Solbjergvej 42, Solbjerg
4270 Høng
Telefon: 4914-1271
Mobil: 4056-6308

http://www.dalsgaard-data.dk

Elektronisk visitkort
Hvad er det?
Beskrivelse Billede af John Dalsgaard 26 års erfaring som udvikler, projektleder, IT-chef og konsulent

John har arbejdet mere end 26 år i IT-branchen indenfor den financielle sektor og i logistik- og transportsektoren. Hans ledelsesmæssige erfaring omfatter projektledelse, IT-drift, IT-strategi og -implementering, samt daglig ledelse af en IT-afdeling. De seneste 17 år har John drevet egen virksomhed.

John startede med systemudvikling til "Midrange" platformen og har senere opbygget hele edb-installationer, hvor hovedvægten blev lagt på systemering og automatisering af drift og vedligeholdelse i infrastrukturen. De seneste 17-18 år har han primært udviklet intranetapplikationer i Lotus Domino på store intranet, udviklet løsninger til integration mellem Lotus Domino og eksterne systemer, samt forestået opsætning og drift af hostede Domino servere med fokus på effektiv, standardiseret drift. Senest har fokus været på udvikling af moderne systemer med web- og mobil-klienter.

John er målrettet, effektiv og god til at kommunikere. Han lægger stor vægt på kvalitet i arbejdet, så de udviklede løsninger bliver robuste og vedligeholdelsesvenlige. I sit arbejde hos kunder lægger John desuden vægt på at "efterlade spor" hos de øvrige medarbejdere ved at dele ud af sin store faglige viden.

Dalsgaard Data A/S har et stort fokus den forretningsmæssige nytteværdi af den teknologi, som er til rådighed. Vores mission statement er:

"Teknik er ikke interessant for teknikkens skyld,
men for, hvad den kan gøre for forretningen!"

Naturligvis er vi dygtige til det tekniske (vi forsøger at være blandt de bedste), men vi afholder også kurser i f.eks. brugen af Lotus Notes klienten for, at kunder/brugere kan få et større udbytte af de muligheder, som ligger i dette og lignende produkter. Vi benytter faktisk også vores undervisningskompetence til at dygtiggøre brugere og kunder på andre områder, f.eks. sociale medier og søgeoptimering, m.m.

John er af IBM blevet udpeget som IBM Champion for 2015.

IBM Champion
Kompetencer og certificeringer

Certificeringer:

IBM Certified Application Developer - Notes and Domino 9.0
IBM Certified Advanced Application Developer - Lotus Notes and Domino 8.5
IBM Certified Advanced System Administrator - Lotus Notes and Domino 8.5
IBM Certified Application Developer - Lotus Notes and Domino 8.5
IBM Certified System Administrator - Lotus Notes and Domino 8.5
IBM Certified Advanced Application Developer - Lotus Notes and Domino 8
IBM Certified Advanced System Administrator - Lotus Notes and Domino 8
IBM Certified Application Developer - Lotus Notes and Domino 8
IBM Certified System Administrator - Lotus Notes and Domino 8
IBM Certified Application Developer - Lotus Notes and Domino 7
IBM Certified System Administrator - Lotus Notes and Domino 7
R6 CLP Administrator
R6 PCLP Developer
R6 CLP Developer

Primære kompetencer:

Administration
Udvikling
Undervisning
Projektledelse

Herunder følger en mere detaljeret oversigt over teknologier m.m.

Niveauer: 1 - Kendskab, 2 - Anvendt, 3 - Rutineret, 4 - Indgående, 5 - Ekspert
 
NiveauErfaringSenest anvendt
Operativsystemer
Windows424 år2015
OS/247 år1997
OS/40047 år1997
Linux411 år2015
Mac OS46 år2015
Virtualisering
VMware (ESX, Server, workstation)49 år2015
XEN (Linux)31 år2008
Programmeringssprog m.m.
LotusScript518 år2015
Java514 år2015
JavaScript515 år2015
XPages55 år2015
VB Script43 år2005
HTML & CSS517 år2015
XML513 år2014
XSL/XSLT59 år2011
Dojo31 år2013
jQuery (mobile)32 år2014
Sencha Touch31 år2013
AngularJS31 år2015
Webservices (SOAP/REST/JSON)512 år2015
Appcelerator43 år2015
NoSQL databaser32 år2015
SQL414 år2013
CL/40057 år1997
Node.js21 år2014
Udviklingsværktøjer
Lotus Domino/Notes520 år2015
Rational Application Developer42½ år2005
Eclipse411 år2015
AppCelarator/Titanium Studio43 år2015
Sencha Architect21 år2013
Web applikationsservere
Wepsphere Application Server35 år2013
Wepsphere Portal Server33 år2013
Tomcat33 år2005
Databaser
DB2 UDB37 år2013
MySQL44 år2013
MS SQL Server44 år2006
SculeJS32 år2015
Hardware
IBM AS/40057 år1997
PC/ x86 servere520 år2009
Andet
Projektledelse425 år2015
Project Manager Workbench31½ år1993
Asterisk (telefoni)2½ år2011

Branchekendskab
BankTraditionel bankvirksomhed: Indlån, udlån, rente, depot, etc.
RederiContainer-feeder service, tank/gas
 
Sprog
EngelskFlydende i skrift og tale
TyskNærmest flydende i skrift og tale
FranskLæses, tales og forstås nogenlunde
CV

Uddannelse

1996HD-IØ ved Handelshøjskolen, København
Hovedopgave: "Groupware og organisationer" om innovation, magt og beslutninger.
1990Fransk niv. V ved Købmandsskolen, Nyropsgade, København
1989Engelsk niv. V ved Købmandsskolen, Nyropsgade, København
1988Datamatiker ved Købmandsskolens Edb-skole, Fiolstræde, København
Hovedopgave: "Intern distribution" (for Magasin, København)
1986Tysk niv. IV ved Købmandsskolen, Nyropsgade, København
1985HH - økonomisk linie ved Kalundbog Handelsskole

Arbejde

1998 - Selvstændig IT-konsulent
 Speciale indenfor Lotus Notes/Domino. Ud over konsulentydelser har John også udviklet en række produkter til at løse specialiserede opgaver. I projekter påtager John sig alle eller et udsnit af følgende roller: Salg, kontraktforhandling, projektplanlægning og -ledelse, analyse & design, udvikling, test, systemarkitektur (såvel platform som løsning), brugeruddannelse og idriftsættelse (bredt forstået).
 
1994 - 1998Rederiet Knud I. Larsen, IT-chef
 Ansvarlig for strategisk anvendelse af informationsteknologi, systemudvikling, brugeruddannelse, samt den daglige drift af systemer på hovedkontoret, to udenlandske kontorer samt administrativt edb på mere end 20 skibe.
 
1993 - 1994Minolta Data, Systemkonsulent
 Analyse, salg, systemudvikling og udarbejdelse af projekthåndbog.
 
1992 - 1993Udstationeret i England for Baltica, Projektleder
 Udstationeret til implementering af et nyt forsikringssystem, indkøb og opsætning af hardware og kommunikation samt brugeruddannelse.
 
1988 - 1992Baltica Bank, Systemkonstruktør
 Systemudvikling, projektledelse, systemansvar for central AS/400.

Referencer

Som selvstændig har John deltaget i en række opgaver og projekter. Her er et udpluk:
2012 for Kalundborg Erhvervsråd:
Udvikling af en "messe-app" til brug for Kalundborg-messen. Løsningen er udviklet i jQuery Mobile med IBM XWorks server som backend. Læs mere på vores hjemmeside
2009 for Odense Komune:
Gennemførelse af en workshop om webservices og RSS med udgangspunkt i alle de nye faciliteter, som Notes og Domino version 8.5 giver.
2009 for SafeCom:
Gennemførelse af en workshop om webservices med udgangspunk i Java (Eclipse). Workshoppen fokuserede på de nyeste tiltag indenfor webservices i form af Axis2 i forhold til at styre store moderne kopimaskiner og printere.
2008-2009 for d'Amico Group (Monaco):
Udvikling af en specialiseret mail-løsning til journalisering og håndtering af de voldsomme mænger mails, som sendes og modtages indenfor rederi-branchen. Løsningen er udviklet til såvel Notes-klienten som en web-klient. Opgaven har omfattet hele projektforløbet inklusive projektledelse, analyse, design, udvikling, test, dokumentation og "deployment" i 8 afdelinger. Projektets særlige udfordringer har været et stort spænd i såvel tidszoner som kultur.
2007-2008 for [inno:vasion]:
Teknisk vedligehold og udvikling af et system til elektronisk udbud. [inno:vasion]'s løsning er internationalt anset som et af de bedste systemer til håndtering af offentlige udbud, med en lang række kunder i udlandet. Systemet leveres i vid udstrækning i samarbejde med IBM.
2006-2007 for Knowentia:
Udvikling af et webbaseret jobformidlingssystem til et større dansk fagforbund. Johns primære funktioner er skalering, sikkerhed, integration til øvrige systemer via XML og webservices, blandt andet en integration til det offentliges CV-service på jobnet.dk
2006-2008 for Speakanet:
Udvikling af en løsning, der integrerer Speakanet's telefon-omstillingsbord med kalenderen i Notes/Domino. Løsningen benytter webservices til at kommunikerer med Speakanet's .Net løsning.
2006-2008 for CDM:
Vedligeholdelse og videreudvikling af CDM's integration til kalendere i Notes/Domino. Løsningen benytter ODBC til MS SQL -databaser. CDM's løsning er ét af de absolut bedste CRM systemer på markedet.
2006 for MT Højgaard:
Udvikling af en applikation til automatisk dannelse af organisationsdiagrammer ud fra et XML-format. Løsningen benytter XSLT til at danne organisationsdiagrammerne i ren html med et varierende antal niveauer.
2005 for Securipax:
Udvikling af en applikation til udarbejdelse og vedligeholdelse af dokumentation. I applikationen skriver brugeren de enkelte afsnit i et tekstbehandlingssystem. De enkelte afsnit bliver bundet sammen i en "bog" via dokument-henvisninger (links), og de enkelte afsnit kan således på en enkel måde genbruges i flere forskellige "bøger".
2005-2008 for Nordic Copyright Bureau:
Udvikling af en snitflade til Notes til at hente data via en webservice fra interne kerne-systemer på anden platform. Løsningen benytter Java proxy-klasser, som er autogenereret fra de intene systemer (via værktøjet "Websphere Studio Application Developer"). Webservicene kaldes fra Notes og Domino (version 6.5 og 7.0) via såvel Java som Lotusscript.
2004-05 for Velux Hardware:
Effektivisering af et "udvekslings"-modul skrevet i Visual Basic til importering af XML-baserede data fra en ekstern tegningsdatabase til en Domino-database. Løsningen omfatter kald af Domino-funktionalitet fra Visual Basic (initieret af det eksterne system), samt udpræget brug af XSLT til transformering af data mellem de to systemers datamodeller.
2004-05 for DBI Plastics:
Udvikling af en målrettet projekt-database til brug for produktudvikling. Systemet benytter et workflow-modul til effektiv håndtering af idemodningsprocessen på tværs af landegrænser. Se mere om workflow-modulet.
2004 for Viborg Amt:
Implementering af et effektivt værktøj til at "pumpe" store mængder data fra Domino-databaser til relationelle data til brug for analyser (datamining). Se mere om grundproduktet i "D-D SQL Tool", som blev optimeret yderligere for at håndtere meget store datamængder effektivt (både med hensyn til ydeevne og fejlhåndtering).
2004 for Danone:
Udvikling af et system til indskanning af forsendelser via en trådløs håndscanner. Løsningen leverer data direkte i en Notes-database og udskriver automatisk labels til pallerne med forsendelserne. Systemet kan betjenes udelukkende fra den trådløse scanner.
2004 for Dansk Byggeri:
Udarbejdelse af en omfattende IT tilstandsrapport i forbindelse med organisatoriske forandringer for IT-afdelingen. Arbejdet mundede ud i en prioriteret handlingsplan for IT afdelingen og dens arbejde. Se mere om grundproduktet i "D-D IT Tilstandsrapport".
2003-04 for Copenhagen Tankers:
Udvikling af et system til styring og journalisering af indskannede dokumenter direkte fra en netværksopkoblet scanner.
2003 for DHL/Danzas:
Migrering af eksisterende egetudviklet system til "track & trace" til ekstern partner, der forestår pakkeudbringningen. Løsningen består således i at skabe adgang til gammelt og nyt "track & trace" fra samme webapplikation uden synlig forskel fra brugerens side.
2003 for Græsted/Gilleleje kommune:
Implementering af et effektivt værktøj til at "pumpe" data fra Domino-databaser til relationel database til brug for analyser (datamining). Se mere om grundproduktet i "D-D SQL Tool".
2002-04 for Nordic Copyright Bureau:
Udvikling af et flersprogligt Helpdesk-system, som føder data ind i systemet fra forskellige kilder (traditionel oprettelse, mail, afsøgning af udpegede filområder for fejl-dumps). Systemet benytter en avanceret filterteknologi til at udtrække informationer fra datafødslen og styre kategorisering af opgaverne og advisering af problemløsere. Adviseringen hjælper desuden problemløser og dennes organisation med at overholde lovede tidsfrister. Af samme årsag benyttes systemet til såvel problemløsning som mere traditionelle IT-opgaver. Systemet indeholder desuden en opsamling af viden fra såvel løste opgaver som almindelig best-practise/viden.
2002 for Copenhagen Tankers:
Udvidelse af adressebog med firmakontakter, så alle kontakter vedligeholdes i adressebogen, og automatisk oprettes/opdateres i to eksterne systemer ("VesselOps" skibsoperationssystem fra SoftMAR, samt "OneWorld" regnskabssystem fra JD Edwards). Adressebogen er udvidet med en kontakttype (person/firma). Alle personer, der hører til et firma, kan derfor nu tilknyttes firmaet og derved sikres, at personernes firmaoplysninger altid er opdateret. Desuden er der tilføjet en del oplysninger til brug for de eksterne systemer, f.eks. bankoplysninger. De to eksterne systemer kører i en database på hver deres MS SQL Server. Integrationen kører via ODBC, og omfatter almindelige SQL-udtryk til opdatering/fremfinding af data, samt opdatering via kald til stored procedures. Systemet er designet til at være stabilt og pålideligt, og erfaringerne viser, at det har været et fornuftigt valg i forbindelse med bl.a. fejlfinding.

Udvikling af en fælles mail-applikation, som giver brugerne mulighed for at systematisere al mail-korrespondance på fem forskellige typer kommunikation. For hver af disse er forskellige "dimensioner"/kategorier, som brugerne kan vælge at arkivere den pågældende mail under. En mail kan godt arkiveres under flere forskellige typer kommunikation. Ved anvendelse af en bestemt notation i slutningen af emnet på mailen kan systemet selv arkivere en mail. Denne praksis bliver traditionelt benyttet indenfor skibsbranchen ved telex-kommunikation. Systemet danner desuden entydige referencenumre på al indkommen og udgående post.
2001 for Nordic Copyright Bureau:
Flytning af hele organisationens Notes-løsning fra en version 4.6 på Windows NT til en version 5 på AS/400. Samtidigt ændrede organisationen den hierarkiske navneopbygning. Flytningen skete som en glidende øvelse over i alt 4 måneder, hvor enkelte brugeres mail blev flyttet når IT-funktionen havde overskud til at gøre det. Det vil sige, at de to forskellige miljøer skulle sameksistere (mail routing, rettigheder, etc.) under hele flytningen.
2001 for Nordea:
Implementering af en "webshop" i Lotus Domino som brugernes grænseflade til et Navision Financials bestillingssystem for IT-produkter og -ydelser. Ingen data "skygget" i Domino. Alle data opdateret i realtid via ODBC (til Navisions MS SQL Server database).
2001 for Tools4Managers:
Opbygning af en internet-applikation i Lotus Domino til online-udbydelse af konsulentydelser indenfor management consulting. Løsningen bygget ved brug af Java, XML og XSL for at øge muligheden for senere platformskift. Stor grad af sikkerhed mod uautoriseret brug af data (logon, skrive-/læse-begrænsning på dataniveau, SSL-kryptering).
2001 for Unibank:
Gennemgående revidering og kvalitetssikring af varebestillingssystem udviklet af andet projekt. I denne forbindelse fuldstændig dokumentation af authenticering af webbrugere i Lotus Domino, samt tilpasning af logon-kriterierne (brugeridentifikation) i forhold til standard Lotus Domino.
2000 for Statens Museum for kunst:
Underleverandør til Semaphor (www.semaphor.dk) på ny internet-løsning til Statens Museum for Kunst. Primære leverancer: Dynamisk menu (Javascript), ensartet funktionalitet på tværs af browsere, samt generel applikationsarkitektur med størst muligt genbrug af udviklede komponenter.
1998-2000 for Unibank:
Udvikling og arkitektur for flere koncernintranet med 10-40.000 brugere baseret på Lotus Domino. I den forbindelse løsninger med publicering af informationer fra andre kilder (f.eks. Wordperfect og Word) ved hjælp af Microsoft COM-teknologi og Coextant's HyperInk.

Andet

Som et led i at dele ud af sin viden, deltager John også lejlighedsvis på konferencer med forskellige faglige indlæg.

I 2002 blev det til to indlæg på to konferencer:
  • DanNotes
  • Lotus Symposium 2002
På begge konferencer blev disse to indlæg afholdt:
I 2003 blev det til indlæg på et seminar om opgradering til Notes/Domino 6.

I 2004 blev det til indlæg på 2 DanNotes brugergruppekonferencer. Indlæggene blev holdt sammen med Jakob Majkilde:
I 2005 er det blevet til indlæg på to DanNotes brugergruppekonferencer (og RSS foredraget blev også holdt for den norske brugergruppe LSBG i Oslo):

I 2007 er det blevet til et indlæg på DanNotes brugergruppekonference:

I 2013 er det blevet til et indlæg på DanNotes brugergruppekonference:
  • MVC in XPages - Model, View, Controller - En beskrivelse af, hvordan man kan bruge en MVC-arkitektur i IBM XPages til at bygge applikationer, der opnår enorme fordele ift. traditionelt bygget applikationer.

I 2014 blevet det også til et indlæg på DanNotes brugergruppekonference:
  • REST Services and IBM Domino/XWork - En oversigt over alle de forskellige muligheder, som du som udvikler kan bruge til at skabe RESTful webservices med JSON direkte fra en IBM Domino/XWork server - samt et par idéer til, hvordan du kan udvide anvendelsen med lidt egen programmering.

Fra 2014 er John i øvrigt blevet medlem af bestyrelsen i brugergruppen DanNotes.
CVR: 2609 4305
Notesnet.dk - Rustenborgvej 7a - 2800 Kgs. Lyngby - info at notesnet.dk