Indlæg
Titel:Gode erfaringer med Leaflet.js på Notes/Domino
Kategori:Udvikling: Web
Oprettet:11/06/2015
Forfatter:Jan Larsen - JLKM

Det er ved at være noget tid siden, at jeg demonstrerede på et af vores Notesnet-møder, hvordan en indførelse af Google Maps på http://www.udvandrerne.dk kunne tage sig ud.

I mellemtiden har jeg skiftet til open source-frameworket Leaflet.js - og endda stillet et oplæg om dette javascript-system i udsigt her i sommer. Men det skulle først være ude i en version 1.0, som man turde forlade sig på, og den blev først frigivet her i midten af oktober. Ganske vist kun i 1.0 beta 2, men jeg kunne ikke vente...

Siden har den nemlig stået på geo-kodning, og nu kan alle se resultatet på bl.a.:

 

http://www.udvandrerne.dk/verden/generelle-forhold/oversigt-seneste-fordelt-geografisk

http://www.udvandrerne.dk/verden/job/oversigt-seneste-fordelt-geografisk

http://www.udvandrerne.dk/verden/generelle-forhold/brugernes-egne-person-profiler-tilknytning-danskere-udlandet (hvor en god kollega i øvrigt er med)


Ris og ros modtages med tak.

Man kan sige, at mine 600.000 bagvedliggende dokumenter med geo-koder endelig er kommet på arbejde. Til gengæld sveder jeg på ingen måde selv.

Leaflet.js er let (kun godt 100K) - og har altid været forholdsvist let (at få til at fungere). Dette gælder også med version 1.0.

Der skal dribles lidt uden om, at markørerne af og til rutsjer til siden under zoom, samt at ikoner og skygger kan finde på at glide over hinanden på kryds og tværs, når de ligger tæt.

Den dynamiske opbygning af lag med hver deres ikoner og "flyvemaskinen" (lidt lir skal der også være plads til) og dynamisk udskiftning af ikoner/skygger fungerer upåklageligt.

En stor anbefaling herfra. Kontakt mig gerne, kartomaner såvel som andre, hvis nogen skulle have faldet interesse for systemet. Det kan downloades fra http://leafletjs.com/download.html







Diskussions forløb

11/06/2015Gode erfaringer med Leaflet.js på Notes/Domino (Jan Larsen)
Notesnet.dk - Rustenborgvej 7a - 2800 Kgs. Lyngby - info at notesnet.dk